Teamudviklingsforløb

En forandringsproces i en organisation kræver klare mål, en handlingsplan samt kompetence i organisationen for at nå disse mål.

Inden processen går i gang sætter jeg  mig grundigt ind i jeres situation og afdækker behovet gennem dialog. Grundlaget kan være en ledelsesbeslutning, en drøftelse med samarbejdsudvalget, resultatet af en medarbejdertilfredshedsundersøgelse og/eller en interviewrunde m.m.

Jeg kommer med et uforpligtende tilbud på et skræddersyet forløb, som løser opgaven i et samspil med de involverede. Hvert teamudviklingsforløb er derfor tilpasset virksomhedens behov og ønsker, men ofte vil der være 4 faser i forløbet.

Ring og hør nærmere på tlf. 70 70 20 69.

Fase 1: Vision, retning og mål.

Denne fase vil foregå som et seminar med deltagelse af en gruppe på 6-10 ledere og medarbejdere. Denne gruppe har både proces og resultatansvar for hele forløbet. Formålet med seminaret er at formulere det overordnede mål for processen og prioritere de forandringsprojekter, som skal gennemføres i forløbet - fokus er på "krav til arbejdspladsen/virksomheden". Derudover arbejdes der med, hvordan kommunikationen skal gribes an undervejs i forløbet.

Fase 2: Arbejdet med forandringsprojekterne

En typisk meget konkret fase, som handler om at gennemarbejde og forankre forandringsprojekterne - fokus er på "krav til lederes og medarbejderes adfærd" . I denne fase kan det være en fordel at inddrage flere medarbejdere i arbejdet af hensyn til forankringen, og så Tordenskjolds soldater ikke laver al arbejdet. Projektledelse og disciplin i projektgrupperne er vigtigt i denne fase, og projekterne skal være klare efter 2-3 møder.

Fase 3: Kompetenceudvikling

I denne fase er fokus på "træning i ny adfærd". Alle de involverede deltager i træningen, som handler om at ruste ledere og medarbejdere til at håndtere både den forretningsmæssige og den menneskelige side af de forandringer, der skal føres ud i livet. Træningen sikrer, at ledere og medarbejdere har fælles sprog og holdninger og i det hele taget føler sig godt klædt på til den nye adfærd. En anden effekt er en kraftig følelse af fællesskab om den holdindsats, der ligger forude - positiv stemning og engagement. Træningen foregår på møder, på dagsseminarer og/eller som kurser. Afhængig af formål og indhold kan PeopleResource evt. gennemføre træningen som kurser på AMU vilkår af 2-5 dages varighed.

Fase 4: Implementering og opfølgning

Forandringsprojekterne føres ud i livet. Erfaringsmæssigt vil der være forskel på projekternes sværhedsgrad og lederes kompetencer til at få det nye indarbejdet i dagligdagen. I den forbindelse leverer jeg implementeringsstøtte, som en del af pakken - i form af lederseminarer og ledercoaching. m.m.