Videre i karrieren - leder- og karrierecoaching

”Peter Rasmussen har hjulpet mig videre fra et job til et andet i et kombineret karriere- og ledercoaching-forløb, der førte til gode resultater og et nyt spændende job.

Gennem professionel og målrettet coaching har Peter lagt nye dimensioner til mine karrieremuligheder. Han har i særdeleshed bidraget til en øget indsigt i mine lederpotentialer.

Jeg var igennem et fint forløb. Peter er formidabel til at skabe kontakt og til at etablere en god relation. I vores dialog blev jeg klar over de områder, hvor jeg havde behov for at udvikle mig, ligesom mit CV blev opdateret, så jeg blev skarpere på at præsentere mine kompetencer og resultater. I den forbindelse havde jeg særligt udbytte af de prøveinterviews, som Peter gennemførte med mig, forud for ansættelsessamtaler.

Jeg satte især pris på Peters evne til at anvende coaching til både professionel og personlig udvikling. Han spørger præcist ind til kernen i et problem og får hurtigt indkredset det, som er væsentligt. Peter har stor empati, der gør, at han formår at få adgang til at drøfte også meget personlige områder. Det sker i en varm og tryg atmosfære, hvor man føler sig i gode hænder.

Det har også været fantastisk at opleve Peters ægte begejstring og entusiasme, når det er gået godt for mig.

PeopleResource vil være mit helt naturlige valg, når jeg næste gang har brug for et udviklingsrum.

Jeg kan derfor kun anbefale PeopleResource og Peter Rasmussen til både ledere og medarbejdere, der har brug for at komme videre med deres udvikling og karriere.”


Søren Elnebo Lau, Uddannelseschef, Erhvervsskolen Nordsjælland